|
SAMARBEJDE MED KRIMINALFORSORGEN CRIMEBUSTERS samarbejder med Kriminalforsorgen i forbindelse med tryk af grafisk materiale samt pakning af vores spil og emballering af delelementer hertil. Arbejdet udføres i Odense Arresthus og Nyborg Statsfængel, og er et lønnet tilbud til de indsatte. Indsatte kan frit sige nej til det arbejde der bliver tilbudt.
Ofte er det dog meget efterspurgt at arbejde, da dagen ellers kan føles meget lang. I arresthuse sidder man normalvis i sin celle 23 timer i døgnet, såfremt man vælger ikke at arbejde.
Arbejdet der udføres er et væsentligt led i Kriminalforsorgens bestræbelser på, at skabe en så normal hverdag som muligt, og dermed gøre indsatte i stand til at klare en hverdag efter en løsladelse.
De indsatte får ca. 9 kr. i timen, som afregnes af Kriminalforsorgen til den indsatte. Vi afregner overfor Kriminalforsorgen til markedspris. Kriminalforsorgen er bl.a. underlagt et tilsynsråd der sikrer fair konkurrence.

|
|
|
|
|
|
ODENSE ARREST Arresthuset i Odense er et ældre arresthus fra 1863 med en ny tilbygning fra 1999. Der er plads til 68 indsatte.
Arresthuset har et værksted fra 1999, som kan rumme 12 indsatte. De resterende indsatte forsøges beskæftiget på deres celle.
|
|
NYBORG STATSFÆNGSEL Fængslet rummer 243 pladser, hvoraf de 36 fungerer som arresthus for Fyns Politikreds.
De indsatte i fængslets almindelige afsnit tilbydes arbejde inden for bygningsarbejde, vedligeholdelse, rengøring, skrædderi og grafisk arbejde.
Den grafiske afdeling producerer blandt andet en række trykte materialer til spillet.
|
|
|
|
|



|